Forældresamarbejde
Vi ønsker i Solen et godt samarbejde mellem hjem og institution. Det er til gavn for børnene, at vi har fælles mål og en åben dialog omkring barnet. Samarbejdet foregår på forskellige måder
Solen og forældresamarbejde
Daglig kontakt
Det er altid dejligt når forældrene kommer i Solen, hvor småting kan drøftes og forældrene kan se deres børn i institutionen. Man er som forældre altid velkommen til at følge sit barn en dag i Solen.
Skriftlig kommunikation
Aula er vores daglige informationsmiddel. Aula er en elektronisk App, hvor man kan læse og skrive fra sin telefon, pc eller tablet. Det er her forældrene skriver de praktiske ting, der er nødvendige at vide for personalet. Det er også her vi fortæller om de små ting, der er sket i dagens løb. Dette kan i samspillet med barnet understøtte den sproglige udvikling og skabe bro imellem de to miljøer. Vi opfordrer til at huske at læse på Aula. Indimellem lægger vi billeder op af barnet, som forældrene kan printe eller gemme på egen pc/tablet.
3 måneders samtale
Når barnet har gået i Solen i cirka 3 måneder udarbejder kontaktpædagogen en udviklingsbeskrivelse med tilhørerende udviklingsprofil og det første statusmøde afholdes.
Statusmøde
To gange om året bliver der afholdt statusmøde, hvor der bliver taget stilling til, om barnet er velplaceret i Solen. På disse møder deltager forældre, kontaktpædagogen og ledelsesrepræsentant fra Solen. Fysioterapeut, rådgiver, psykolog og/eller talepædagog deltager hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Møder i øvrigt
Der er altid mulighed for at aftale et møde med kontaktpædagogen, fysioterapeuten eller Solens leder.