Alkoholpolitik

Alkohol og andre rusmidler skal adskilles fra arbejdet i Solen

Det skal det af hensyn til sikkerhed, effektivitet, trivsel og ikke mindst af hensyn til den professionelle betjening af vores borgere. Det er derfor ikke tilladt at nyde alkohol eller tage andre rusmidler i forbindelse med arbejdet, herunder i selvbetalte pauser. Det betyder, at ansatte ikke må møde på arbejde, hvis de er påvirket af alkohol eller et rusmiddel. Der vil i givet fald være tale om ulovligt udeblivelse.

Lederen kan ved særlige lejligheder tillade, at ansatte kan indtage alkohol i et begrænset omfang, f.eks. ved særlige arrangementer på arbejdspladsen. Det forudsættes dog, at den ansatte ikke har borgerbetjening hverken under eller efter indtagelsen af alkohol. Ledere og kolleger har pligt til at gribe ind, hvis de oplever, at en ansat har et misbrugsproblem. Der skal ydes støtte i forbindelse med misbrug. Indgriben fra kollegers side kan bestå i selv at tale med vedkommende og/eller at give bekymring videre til leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Der er hjælp at hente

Lederen har ansvaret for, at den ansatte tilbydes behandling, og at der formidles kontakt til professionelle behandlere.